Nyhed

Links

Se Kobbersholt blog
Se Kobbersholt galleri
Omega-web forside

10 nyeste blogs

Hjemtur over Australien
Palme i haven!
En drøm gik i opfyldelse!
Besøg fra Aalborg
Agnes udmattelsesprogram
Vand og vin
Juletur på Sydøen
- og Godt Nytår
God Jul
Naturhistorier

Login

Ikke påkrævet for almindelige læsere

Brugernavn:
Password:

Opret bruger

Man kan bruge et login til at rette/slette i de kommentarer, man selv har skrevet.
Men ellers er det ikke nødvendigt, og I kan ikke skrive nye blogs.
Forrige side

Hjemtur over Australien

Skrevet af Ulrik, d. 12-06-2009 09:15:38



Vi valgte at foretage en langsom retræte for at få tid til at gemme alle indtrykkene fra New Zealand. Valget faldt på det sydlige Australien, ved at tage en biltur fra Sydney til Adelaide ad kysten - syd om til Melbourne og op til Adelaide. Derfra ville vi flyve til Perth på vestkysten.

Det blev en rigtig afslappende tur på fem uger, hvor vi fik tid til at se os omkring. De første dage blev tilbragt i Sydney, som er en dejlig storby med rigtig mange tilbud. Vi benyttede os af nogle af dem og fik set nogle gamle kendinge som Operahuset og Darling Harbour, og nogle nye som Syney Tower og botanisk have.

Efter et par dage hentede vi vores camper og satte kursen sydpå. Der en mange små hyggelige byer på kysten og Ulrik udpegede nogle, som vi besøgte, ud fra hvor stor fiskeriflåde, de så ud til at have!

Vi overnattede et par gange i nationalparker, og det var som at flytte ind i en zoologisk have. Vi fik set masser af fugle og dyr, næsten uden af flytte os uden for lejren.

Vi besøgte Melbourne, Adelaide og Perth og fik et lille indtryk af disse gamle kolonihovedstæder.

Selv om Australien er et meget stort land og køreturen blev på mere end 3.000 km har vi haft tid til at se os omkring og tage mange traveture undervejs, langs strandene og i skovene, hvoraf en del er tempereret regnskov.

I skrivende stund er vi i Perth i sommervejr. Vi håber, at det vil være en god forberedelse til at komme hjem til den danske sommer, - det sker i næste uge.

Se den meget forkortede billedhistorie til vores Australienstur


Læs/skriv kommentar (0)

Palme i haven!

Skrevet af Agnes, d. 24-04-2009 12:14:16



D. 14. april flyttede vi ind i en lillebitte lejlighed på Scotland Street i Nelson.
I selve huset bor Rik og Rosa Friends og deres to søde piger Grace og Ruby på 5 og 8 år. Vi har begge fået ca. ½ km længere på arbejde, men skal nu ikke bruge tid til i allerlaveste gear på cyklen at bestige bakketoppen.  Vi kan uden besvær smutte ind til centrum hvortil der højest er 1½ km.
Vi er nu blevet naboer til Marianne og Richard. Vi har hos dem fået opmagasineret nogle af de ting, vi ikke skal bruge mere, og som skal sendes hjem på forhånd. Samtidig er det også rigtig hyggelig at have dem i nærheden.
Som I kan se på billederne i galleriet, har vi nu en overskuelig bolig, en dejlig terrasse udenfor døren og sol indtil ca. kl. 15.

Se billeder fra vort nye hjem


Læs/skriv kommentar (0)

En drøm gik i opfyldelse!

Skrevet af Agnes, d. 24-04-2009 12:21:16



Da vi forlod Nordjylland maj 2008, vidste vi alle, hvad Ulrik skulle arbejde med her i New Zealand. Hvad jeg så skulle lave, var der mange der spurgte om.  Mit svar var, at jeg skulle klippe får og plukke vindruer.
Det med fårene viste sig ikke at være en god ide. Det ville vist være dyrplageri, at give mig den saks i hånden, så da vi mødte en rigtig vindyrker, Lars Jensen, fik jeg chancen. Lars er bror til Marianne – (Marianne og Richard) Han har en økologisk vingård - Richmond Plains - udenfor Nelson, og der blev jeg ansat for en kort periode, hvor jeg holdt fri fra plejehjemmet. Richard plukker også vin derude, så vi kunne følges, og jeg kunne blive oplært af ham.
Richmond Plains og Te Mania var de to vingårde jeg plukkede på. De drives sammen af ejerne Lars og Sam Jensen og John og Cheryl Harrey. Richmond Plains er økologisk, mens Te Mania mangler et år, inden den kan godkendes som økologisk.
Det blev til 5 dages plukning – og en drøm gik i opfyldelse, for det var lige præcis så fantastisk, som jeg havde forestillet mig. Høj sol, drivende skyer, ude hele dagen, hyggelig snak med min makker, smagen af vindruer, der er betydelig sødere, end dem vi køber hos grønthandleren. Men det var også hårdt arbejde, og efter en endt arbejdsdag, kunne jeg godt mærke, at jeg havde brugt nye muskler. Når man som jeg normalt arbejder med mennesker, er det interessant at prøve et arbejde, hvor opgaven er at klippe de druer, der er ok, og når spanden er fyldt, lader man den stå, tager en ny osv.
I New Zealand drives 5 vingårde ud af 600 økologisk. Det er ikke så ligetil at dyrke økologisk. Ingen brug af syntetisk gift, hverken imod ukrudt, svamp, mug eller insekter. Angribes druerne af sygdom, er der ikke meget at gøre, når man ikke kan sprøjte. I stedet handler det alt sammen om at forebygge og have sund jord omkring druerne. Ser det f.eks. ud til dårligt vejr, bliver der sprøjtet med fiskeolie for at undgå meldug. Imellem rækkerne står græsset højt. På andre vingårde er der sprøjtet under vinstokkene, og dermed bar jord.  Udtynding af druer og fjernelse af blade er også med til at give sunde vindrueklaser.
Vi plukkede druerne: Pinot Noir, Pinot Gris og Sauvignon Blanc. Ca. halvdelen af deres drueproduktion håndplukkes resten maskinplukkes. Det der håndplukkes, bliver renset for druer med mug eller svamp og skader efter fugle o.lign.  Druerne bliver ikke mast før de kommer i presse. Med maskinen kan en mand på to timer plukke det 15 mand bruger en dag på. Det betyder jo en del for udgifterne, men til gengæld smadres en del af druerne i maskinen, og dermed iltes saften i langt højere grad, inden det kommer i pressen.  Der kan heller ikke ske sortering af gode og dårlige druer, blade og andet affald. 
Det meste af Richmond Plains og Te Mania vin eksporteres. Så læg godt mærke til etiketterne.  Måske kan I finde en flaske af ”min” vin en dag!

Vinplukning i billeder


Læs/skriv kommentar (0)

Besøg fra Aalborg

Skrevet af Ulrik, d. 24-04-2009 12:18:16



Der har været en del afskedsgilder de seneste måneder, men nu er snart muligt at sige "vi ses snart igen". Vi sagde farvel til Jesper, Jonas og Karina for et par uger siden, men der har været travlt, så det er først nu vi får afrapporteret.
De var her i de sidste uger af marts for at dele med os en masse af de dejlige oplevelser, vi har haft rundt omkring. Vi lejede igen en peoplemover, hvor vi kunne være alle sammen med vores bagage. Først gik turen til Golden Bay. Vejret de tre dage var tørt og dejligt, og så er der meget flot. Farewell Spit og Wharariki Beach i stille, høj sommersol er en oplevelse. Selv nattehimlen blev beundret, - og fotograferet. Sydkorset midt i Mælkevejen stod meget flot de dage, hvor vi var så langt fra byens lys. Fra Golden Bay tog vi sydover mod vestkysten. Vi besøgte Pancake Rocks og Greymouth. Næste dag var vejret blevet lidt broget, men sådan er det jo så tit på vestkysten. Men da vi kom gennem Arthurs Pass for at komme over Southern Alps blev det flot, og vi fik en meget smuk tur ned på den anden side og op langs bjergene. Vi gjorde holdt hos på et nyoprettet Bed & Breakfast. Det blev en rigtig god oplevelse, på grund af den overvældende modtagelse vi fik af værtsparret.
Derfra gik det mod Kaikoura. Men inden skulle vi lige i bad! Vi tog os en dukkert i de varme kilder omkring Hamner Springs. Vi havde bestilt en tur i Kaikoura næste morgen med et fartøj, der ville tage os med ud og svømme med delfinerne. Vejret på dagen var ikke det bedste, men det lykkedes at finde en stime på omkring 200 delfiner, som vi hoppede i vandet med. Det var flot, selvom sigtbarheden i vandet ikke tillod os at se dem på længere afstand.
På vej nordpå igen, gjorde vi holdt på et par vingårde i Marlborough distriktet. Denne gang var vi heldige og komme på det tidspunkt, hvor vinen var moden til at plukke. Det gav os mulighed for at smage de vindruer, som faktisk er beregnet til vinfremstilling. Det blev en stor oplevelse, fordi de smager meget bedre end de vindruer grønthandlerne sælger. De er sødere og har meget mere karakter. Sjovt var det også at smage de forskellige druesorter, som ender med at blive så forskellige vine.
Vi kørte videre til Havelock i hjertet af Marlborough Sounds. Næste dag skulle vi nemlig med en båd ud og sejle. Ulrik var i september ude og fiske scallops (kammuslinger) med en skipper, som også driver med udflugststure. Han var blevet hyret til at give os en tur rundt i disse fantastiske fjorde, bugter og vige. I det herligste varme vejr sejlede vi ud og havde nogle rigtig gode timer, med vandreture, historier om stederne, dyrkning af muslinger, en nedlagt og forladt skolebygning, et vrag af et krigsskib, blå pingviner og skarver.
Tilbage i Nelson var der kun et par dage til at rejsen gik videre. Heldigvis var der flere oplevelser i vente på Samoa og i Los Angeles, så afskeden i Nelson betød ikke en tilbagevenden til den kølige danske vinter.

Se billederne 


Læs/skriv kommentar (0)

Agnes udmattelsesprogram

Skrevet af Agnes, d. 29-03-2009 12:24:51



For at kunne klare 14 dage i New Zealand, kræves der mange færdigheder. Dette analyserede Agnes i god tid inden hendes søskende Anette og Søren og svoger Flemming skulle komme på besøg.  Hun var klar over at funktionsniveauet kunne være forskelligt hos de 3, så der blev lagt blidt ud. De var lidt blege, da de blev hentet i Nelson Lufthavn torsdag d. 19. februar – måske lidt nervøse for, om de nu kunne klare mosten. De havde klædt sig godt på, for ikke at pådrage sig en forkølelse på den lange rejse. Indlogeret i henholdsvis køjesenge og hos ”fruen” øvede Flemming opstigning til øverste køje, og Søren fik de første instrukser af fruen omkring passende adfærd: skoene af, ikke smække med døren! Så kunne træningen begynde. De 2 l øl fra Sprig & Fern tog lidt tid at fortære, men så drog vi af sted.

Den første dag besteg vi bakken: Centre of New Zealand. Næste dag var træningen orienteringsløb i Nelson by, og hvem kan bære de største indkøbsposer, inden opstigningen til toppen af The Grampians med udsigt ud over byen. Flemming havde en lille krise, da han så, vi gik ned, for at gå op på vores bakke igen. Tredje dag gik vi i gang med svømmetræningen. Svømning ved Tahunanui Beach gjorde godt for de ømme lårmuskler.  Anette kunne kombinere hendes udspændings-øvelser med opsamling af sten og skaller på stranden. Søndag tog vi alle 5 på 8 dages træningstur. Stemningen var høj, ikke mindst da vi kørte mod Picton igennem det smukke landskab i Marlborough Sounds, og nåede frem til Marlborough vin området, hvor smagssansen skulle afprøves. Pinot Gris, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir osv . Det var tydeligt, at på dette område havde vore gæster ressourcer. Vi besøgte to vingårde og vi nåede til Kaikoura i pæn tid, for at kunne gå en lang tur langs pynten – først oppe på klinten, og tilbage langs kysten. Uha, Anette fik lavet mange udspændingsøvelser! Samtidig fik hun også trænet armmusklerne ved at bære de mange poser med sten, Paua skaller, cat-eyes, og muslingeskaller. Drengene fik trænet deres tålmodighed. Efter en fantastisk morgenmad på 79-årige Margarets Bed & Breakfast, gik det videre mod Christchurch og ud til halvøen og byen Akaroa, som er opstået efter vulkanudbrud.  Her havde vi to overnatninger i et hus. Der var valgt et hus højt over byen, således at den daglige færden til og fra byen kunne styrke konditionen. Samtidig var udsigten ret så flot. Vi kørte ad små meget stejle og snoede veje indtil vi ikke kunne køre længere. Herefter blev der vandret i bakkerne. Næste dag blev en hviledag. Vi skulle køre fra Akaroa til Dunedin ca. 5 t. kørsel. Undervejs skulle vi se på nogle helt specielle sten ved Moraki Boulders.  Det ærgrede Anette gevaldigt, at hun ikke kunne få bare en enkelt med hjem som pynt i haven. I Dunedin var temperaturen faldet til 14 gr. Så igen var det heldigt, vi havde valgt et Bed & Breakfast oppe på en bakketop, og restauranterne lå nede i byens centrum. Herfra gik det næste dag over Central Otago gennem det meget tørre landskab uden ret meget bevoksning - grundet højden og meget lidt regn om sommeren. Vi kom over det smukke Dansey Pass ad små snoede grusveje. Vi overnattede i Twizel, og så gik det næste dag mod Mt. Cook. Da vi stod op var det helt overskyet, så ville vi overhovedet komme til at se landets højeste bjerg på 3.755 m.? Da vi nærmede os bjerget, forsvandt skyerne bag bjerget som det eneste sted, og frem trådte det flotte bjerg med evig sne på toppen. Så bestod øvelsen i at tage de flotteste fotos. Vi gik en lang tur ud til en smeltevandssø for enden af en gletsjer. Flot med små isbjerge i den grå sø. Drengene var lidt bag ud med svømmetræningen, så de tog lige en svømmetur i Lake Pukaki inden vi gjorde holdt for natten i Geraldine. Fra Geraldine kørte vi over Arthurs Pass til et vandrehjem i Greymouth. Starten på turen var i gråvejr. Vi nåede lige at klatre i Castle Hill Rock inden det begyndte at regne, og det gjorde det så resten af dagen, så vi kunne ikke se de bjerge, der skulle være i Arthurs Pass. Overgangen fra det tørre Otago til regnskov på vestkysten var, uanset regn, storslået. Fra Greymouth gik det sidste dag forbi Pancake Rocks og op langs Buller River i øsende regn. Som vi nærmede os Nelson kom der flere og flere blå skyer, og i Nelson var der blå himmel og dejlig varmt.

De sidste dage af træningsopholdet, blev der svømmet, og næstsidste dag tog vi den lange vandretur på 3½ time op bag bakkerne igennem skoven over Tantragee Saddle ned i den næste dal og hjem langs floden.

Torsdag d. 5. marts kunne Anette, Flemming og Søren drage hjem med deres diplom med højeste karakter i tasken, veltrænede og solbrændte.

Se billeder fra turen


Læs/skriv kommentar (1)

Vand og vin

Skrevet af Ulrik, d. 29-03-2009 12:26:27



Ulriks søster og svoger, Kitte og Peder, besøgte os i næsten tre uger i januar - februar. De havde været i New Zealand for ikke så længe siden, så vi behøvede ikke at begynde med Cook og Maorierne, - vi kunne lave et program for dem med specialiteter og seværdigheder, som kun få bliver forundt.

Selvfølgelig blev der brugt lidt tid på at smage på landets herlige nye høst af vin. Efter at de var kommet, brugte vi et par dage i byen, hvor vi bl.a. tog på guided tur rundt i omegnen af Nelson og besøgte vingårde. Derefter tog vi en tur rundt på Nordøen, der startede i Marlborough Sounds. Vi boede på en lille gård med fåreavl, tæt ved stranden. Der blev stillet kajakker til rådighed, som vi benyttede os af i det fine vejr. Det blev også til et gensyn for os med French Pass, hvor vi igen kunne se det smalle sund mellem Tasman Bay og Stillehavet ved højeste vandstrøm: brusende vandmasser i stor fart.

Turen gik videre til Marlborough vindistrikt, hvor vi indlogerede os på en vingård. Om morgenen blev vi inviteret med til badning i floden. Det viste sig at blive en ganske særlig oplevelse, idet vi blev inviteret til at svømme over floden selv om strømmen var stærk. Vi klarede det, - alle! Selvfølgelig var vi også her rundt på store og små estates og blev underholdt med snak om vin og liflige smagsprøver. I Kaikoura nød gik vi turen rundt om pynten og fik en lang snak med en sælerne, der lå og tog solbad. På hjemturen overnattede vi i Hanmer Springs. På stedet er der flere forskellige varme kilder, - fra 26 til 42 grader varme, som vi lå og kogte i til vi var helt møre.

Vel hjemme i Nelson skulle vi begge på arbejde og Kitte og Peder besøgte søhøjlandet ved Nelson Lakes.

I slutningen af deres besøg tog vi en forlænget weekend til Golden Bay. Vi boede tæt på standen med den mest fantastiske udsigt over bugten. Vi besøgte Farewell Spit i et stormvejr, som rejste sandet til en massiv sandstorm, som vi måtte kæmpe os igennem. I Golden Bay må man også se Pupu Springs, der har en enorm vandføring og det klareste vand på jorden (de siger det er videnskabeligt bevist!). Vi fik set stedet i strålende sol, og så er det klare vand en stor oplevelse. I kan godt se, at overskriften passer meget godt til deres besøg. Kitte og Peder drog videre til Nordøen og flere spændende oplevelser der.

Se billeder


Læs/skriv kommentar (0)

Juletur på Sydøen

Skrevet af Agnes, d. 29-03-2009 12:28:43



Efter et par hyggelige juledage, startede vores jule- og nytårstur rundt på Sydøen sammen med Rasmus og Laura. De kom herned d. 17. december, så inden vi tog af sted, blev de udsat for div. vandreture i bakkerne omkring Nelson og en dagstur i Abel Tasman Nationalpark.
Vi havde det dejligste vejr på turens 5 første dage, hvor den New Zealandske natur viste sig fra sin smukkeste side. Vi kørte fra Nelson mod Picton ad den smukke Queen Charlotte Drive. Bregnetræer i massevis op ad de stejle skrænter og langs de meget snoede veje. Masser af udsigt til grønt og blåt vand i Marlborough Sounds. Turen ned langs Stillehavet, Sydøens østkyst, viste først det store vinområde ved Blenheim og senere var det udsigten til det flotte Stillehav i forskellige blå farver alt efter dybden, og bjerge til anden side, stadig med lidt sne på toppene.
Vi overnattede på turen meget forskellige steder.  På motel i Kaikoura, på backpakker overnatningssted i Christchurch, vandrehjem ved Lake Tekapo, i hus ved Wanaka med 3 overnatninger omkring nytår, på et Bed & Breakfast nord for Frans Josef Glacier på vestkysten og til sidst i et hus i Greymouth også på vestkysten. At opleve de forskellige måder at overnatte på, blev en stor del af oplevelserne på turen.
I Kaikoura havde vi tilmeldt os en sejltur  eller hvalsafari, men den blev til stor skuffelse aflyst pga. dårligt vejr på havet. I stedet gjorde vi byen og nød udsigten fra landsiden. I Christchurch boede vi lige i centrum, så her var det ligeledes byen, butikker og markedet, der fik vores opmærksomhed. Fra Christchurch kørte vi igennem et vulkansk område, hvor der er anlagt vej på kraterranden, med udsigt til Christchurch på den ene side og fjorden i vulkankrateret til den anden side. Vi kørte videre over mod Lake Tekapo, hvor vi, efter at have tømt bilen, gik en lang tur op på Mt John med storslået udsigt vidt omkring, og hvor vi nød en velfortjent ice coffee. Næste dag blev en stor dag. Vi fik alle 4 for første gang set Mt. Cook, landets højeste bjerg på 3.754 m med masser af sne på toppen og solen skinnede. Meget betagende. Herfra igennem Southern Alps og over Lindis Pass til Wanaka, hvor vi fandt vores lille hus ved en landejendom. De havde får og krondyr på markerne ved huset. Her fejrede vi nytårsaften og fik set på naturen omkring Wanaka, Queenstown og Arrowtown. Som vi nærmede os vestkysten blev vejret mere og mere regnfyldt, men når man i tempereret regnskov, som man har på Sydøens vestkyst, skal have 6 m regn om året, var det ok, at vi fik en del af det. Det er specielt, at køre fra de tørre brune bakker over bjergene og så komme ned til grønne græsbakker og tætte grønne skove - og sandfluer. Uha! Små bitte fluer, der bider, så det gør ondt, og biddet klør i op til 10 dage - og så går de efter haserne! Vore ben så ikke altid så godt ud. Vestkysten er meget berømt for de to glaciere, der kommer helt ned mellem de grønne skove. Vi gik på trods af silende regn ud for at se dem - dog på afstand. Her ville vi have været glade for en solstråle i stedet. Kort derfra overnattede vi på et meget hyggeligt B&B. Værterne var meget sociale, og vi fik til morgenmad hjemmelavet yoghurt (næsten som vor barndoms tykmælk), æg og bacon osv. Superlækkert. I Greymouth slappede vi igen af i eget hus med swimmingpool og i første klitrække. Næste dags tur tilbage til Nelson gik forbi Pancake Rocks, og sidste del af turen blev krydret med en lille aktivitet, hvor Rasmus og Laura på en svævebane susede over en 700 m bred kløft ved Buller River.
Inden Rasmus og Laura rejste hjem til det kolde nord, fik de hilst på flere af vore venner hernede. Vi var alle til kaffe og hjemmelavede pikelets (små pandekager) hos Marianne og Richard, og de fik set Nelson fra søsiden fra den kajak, som de lånte af Kirsten og Morten. 

Se billeder


Læs/skriv kommentar (0)

- og Godt Nytår

Skrevet af Ulrik, d. 14-01-2009 10:03:34



Ja Nytår. Så langt skulle vi hen, før vi "fandt" vores julegave fra drengene og deres piger. "I må selv finde den" lød det, men der skulle altså går lang tid, før vi opdagede, at den var at finde på bloggen; - og så skulle vi endda have lidt hjælp. Det har vi grint meget af, - og giverne sikkert også.

The Boat Shed er en af de rigtig gode restauranter i byen, og som også billedet antyder, ligger den meget flot ud over vandet på havnefronten. Vi glæder os meget til at indløse gaven.

Billedet er fra Nytårsaften in Wanaka, hvor der var rigtig gang i underholdningen. Fra lige efter jul til et par dage ind i det nye år var vi på tur med Rasmus og Laura, men det fortæller vi om i næste blog.

 


Læs/skriv kommentar (0)

God Jul

Skrevet af Jonas Jes, d. 23-12-2008 14:18:28



Vi har været så heldig at Jesper, Elisabeth, Jonas og Karina har givet os 500kr til en hyggelig aften på The Boat Shed i Julegave, det ser vi meget frem til.
The Boat Shed er en meget kendt fiske restaurant i Nelson som har vundet flere priser

I kan læse mere på deres hjemmeside:
http://www.boatshedcafe.co.nz/

Vi takker vores børn for denne gode idé


Læs/skriv kommentar (3)

Naturhistorier

Skrevet af Ulrik, d. 18-12-2008 10:33:36



Der er ved at være taget så mange billeder, at der begynder at være visse temaer, der kunne blive til et galleri.

Se fuglene

Se albatrosser

Se flere albatrosser

Se delfinerne

Se bregner


Læs/skriv kommentar (0)